I går var vi i Kenema, hvor vi besøgte kirken og kirkens youth group. Kenema er en del af Bo distriktet under the Anglican Church. Det startede med, at vi 4 volontører, Emmanuel (the youth president) og Noah (the singing leader) kl. 08.00 tog af sted i vores bil, hvor der kun er plads til 4. Så Noah satte sig i bagagerummet og så sad vi ellers 4 på bagsædet. Det var en hyggelig køretur på ca. en time med sang og sjov. Vi lærte Emmanuel en sang og han lærte også os et par sange
Da vi nåede frem hilste vi på præsten og hans dejlige og altid smilende kone. Derefter viste Emmanuel og Noah os rundt på kirkens område. Der var både en primary school og en secondary school. Kl. 10.00 var der gudstjeneste. Gudstjenesten varede 3 timer og 20 minutter, hvilket virkelig var lang tid at sidde på en meget ukomfortabel kirkebænk. Vi sad selvfølgelig på forreste bænk i kirken, vi var jo æresgæsterne fra Bo.
Der var flotte engelske salmer, og koret sang smukt. Vi var desværre blevet placeret lige foran højtalerne, og organisten havde skruet helt op for sit keyboard. Samtidigt var mikrofonerne også skruet helt op, så da jeg kom ud fra kirken havde jeg en ringene tone for mit ene øre. Men det var faktisk en sjov oplevelse, som passede perfekt til kirken i Kenema. Der var en højtidelig nadver, hvor vi fik oblater (jeg er sikker på oblater var mugne, de smagte i hvert fald deraf), og hvor vi alle skulle drikke af samme kalkbæger (jeg var glad for, at vi var en af de første der skulle drikke af bægeret).
Der var i alt 4 forskellige indsamlinger under gudstjenesten. En af indsamlingerne var opdelt sådan, at en kurv efter tur blev lagt frem med hver måneds navn. Så skulle man lægge penge i den kurv, hvor ens fødselsdagsmåned stod på. Den blev senere optalt og offentliggjort. Optælleren var skuffet over oktober måned, da det var denne måneds fødselsdagsmåned, og de havde ikke indsamlet mest. Det havde januar derimod. Derfor ville de lave en ny indsamling for oktober måned, så oktober kunne indsamle mest. Efter den indsamling ville januar også have en ny indsamling. Og sådan blev indsamlings battlen ved i 20 minutter. Det endte med at både april og maj også fik en lille indsamling. Det var så skørt at der midt under gudstjenesten kunne finde sådan en lille battle sted. Men det var meget underholdene! Præsten holdt en god prædiken om retfærdighed. Vi danskere var også oppe og fortælle lidt om os selv og vores besøg. Vi sang en lille sang for dem. Når vi kun er 4 der synger på vores danske måde uden instrumenter, kommer vores sang til at virke meget stille i forhold til deres afrikanske sangmåde!
Efter gudstjenesten holdt vi et møde med ungdomsgruppen. De var nogle meget inspirerende og ivrige unge mennesker. Jeg fik lov at sidde med en af de unges lille dreng. Under mødet sad moderen og pillede hans negle, hjalp ham med at klø sig og pille næse. Det var lidt ulækkert, men drengen var super sød! Vi fik også serveret en kæmpe tallerkenfuld ris med kartoffelblade-fiske-kød-ret ovenpå. Det var meget stærkt men lækkert.
De unge fra kirken i Kenema viste os rundt i deres by, hvor vi bl.a. besøgte et af de unges hjem. Hun boede i en lille toværelseslejlighed sammen med 4 andre familiemedlemmer. Det var trængt men hyggeligt. Vi besøgte også et hospital, hvor sygeplejerskerne gav mig et stamme navn (da navnet er på mende, har jeg desværre allerede glemt det).
Efter mange håndtryk og knus, og efter at vi havde lovet at besøge dem igen, kunne vi efter en meget skøn og begivenhedsrig dag køre turen tilbage til Bo.
Hvis I skulle få lyst til at sende mig en lille sød besked er mit lokale nummer:
00232 030501899
Der er også mulighed for at sende mig et brev til adressen:
Danish Volouteer Kirstine Bjerregaard
Bo Anglican Diocese
P O Box 21, Bo
Sierra Leone
